Seksuelle overgreb

Seksuelle overgreb incest seksuelt misbrug

OVERGREB/SEKSUELT MISBRUG:

Jeg har en mærkesag!

På trods af, at vi lever i året 2020 er det for mange - rigtigt mange - stadig et kæmpe tabu at tale om, at der hver dag bliver begået seksuelle overgreb på mange børn i hele verden. Og ja, også i Danmark. Det eksisterer!

Jeg vil bruge denne afdeling af min hjemmeside til at få øjnene op for vigtigheden i, at det bliver anerkendt, at børn, som bliver udsat for seksuelt overgreb, også en dag bliver voksne, som kan gå rundt med senfølger af disse uhyggelige overgreb. Der vil være gode links nederst på siden, samt bøger jeg kan anbefale at læse.

Traume er græsk og betyder ’brud’. Når nogen får et psykisk traume, er noget i psyken gået i stykker. Ved traumatisering stammer sår og ar fra de oplevelser, hvor et menneske har fået overskredet sine grænser uden mulighed for at flygte eller kunne sige fra. Og seksuelle overgreb må i dén grad høre under den kategori.

Som overlever efter seksuelt misbrug i barndommen/ungdommen har man meget at sørge over. Alene dét, at man blev gjort så forfærdelig fortræd, fylder et menneske med sorg, men også dét, at man ikke blev passet på, at ingen 'så', hvad der foregik, er så smertefuldt at mærke, og skaber en enorm stor sorg indeni, en voldsom ensomheds-, forladtheds- og tomhedsfølelse. Det er barnet indeni, som har nøglen til de erindringer. De fleste børn, som bliver udsat for seksuelle overgreb, må simpelthen glemme, hvad de bliver udsat for, for at kunne overleve det.

Freud forklarer at glemme er nyttigt for barnet, fordi det gør barnet i stand til at forblive i kontakt med mennesker, der er afgørende for barnets overlevelse. Der er børn, som tror, de skal bære alle bekymringer, de største bekymringer helt alene. De vil hverken være til besvær, en belastning for andre, eller gøre andre kede af det, så derfor kan man opleve, at børn bærer på de mest utrolige hemmeligheder helt alene.

Fysisk kan et barn - utroligt nok - overleve sådan et overgreb, men psykisk er det SÅ u h y g g e l i g t og u m e n n e s k e l i g t, at et barn i situationen bliver nødt til at 'hoppe ud', dissociere. Dissociation er en forsvarsmekanisme, og formålet er at undgå at huske disse traumatiske oplevelser.

Nogle mennesker vil gå igennem hele livet uden at huske, hvad de har været ude for, mens andre husker det svagt, eller når de bliver 'rigtig' voksne, stille og roligt vil få åbnet op for hukommelsens sluser, som kan være noget så overvældende, da det kan føles som at være der igen. ”Glimtvis er vi stærke, og glimtvis skal vi huske” forstås sådan, at vores underbevidsthed beskytter os, så vi kun 'ser, hører eller føler' i glimt.

De glimt kan være total overvældende, så det kan være yderst skræmmende, men det er samtidig glimt, vi kan klare at huske. Der kommer ikke mere frem end underbevidstheden ved, kan håndteres, selvom det på ingen måde virker nemt i situationen. Underbevidstheden ved, hvornår man er klar til at gå i gang med at håndtere barndommens følelsesmæssige sår og smerter, og den ved, hvor meget man orker at tage fat på, hvilken rækkefølge det hele skal komme frem i, for at kunne klare at håndtere den store opgave det er at blive sat fri af barndommens traumatiske oplevelser med seksuelle overgreb.

Det kan være total skrækkeligt og yderst skræmmende at huske de erindringer, som har været fortrængt – måske i mange år – men der er desværre ingen anden vej udenom end at genopleve det, gennemleve det, så det kan blive håndteret, hvis man ønsker at få det bedre. Kroppen kan sammenlignes med en skueplads, hvor alle følelser, erfaringer, sorger, oplevelser m.m. ligger gemt. Vi ved godt, at vi ikke kan huske alt, hvad vi har været ude for, men kroppen bærer konstant rundt på de spor, så alt, hvad der er blevet oplevet, er gemt i kroppens hukommelse.

Når man så oplever en situation, som kan give de samme følelser som de seksuelle overgreb har givet, aktiveres samme tanker og følelser, og man kan reagere som tidligere, selvom reaktionen er fuldstændig uhensigtsmæssig. Men det er kroppens hukommelse, som bliver aktiveret. Din krop kan ikke fortælle dig noget med ord, så den fortæller dig sine historier ved hjælp af billeder, lyde, smag, lugte, kropssmerter, følelser og konfuse tanker.

Professionel hjælp vil tit være en nødvendighed i sådan et forløb. At beslutte sig for at blive hel efter barndommens seksuelle misbrug, er en god beslutning, selvom man mange gange fortryder, at man har åbnet op for alle de følelser med det, som hører til af flashback, billeder, lyde, lugte, fornemmelser, mareridt. Det skal helst overstås meget hurtigt, men sådan er det desværre ikke. Ting ta´r tid!

At starte den proces, for at kunne sige farvel til meget af det, som kroppen husker, kan også føre til store forandringer på flere områder. Der er måske mennesker i familien, man føler, man må sige farvel til, eller man kan opleve, at venner/familie ikke kan håndtere det, så man kan gå rundt og være alene i et stykke tid, men belønningen udebliver ikke.

Det gør forfærdeligt ondt, mens den proces står på, og det kan blive meget svært at håndtere almindelige hverdagsting, at passe hus og hjem, job og familie. Det kan være svært at sove, man kan begynde at trøstespise eller modsat, man kan have så meget sorg og ked-af-det-hed i sig, at det føles, som om man aldrig nogen sinde vil holde op med at græde igen.

Man kan blive helt nervøs for, OM det er sådan, man vil have det resten af sit liv.

En måde at komme ud over sorgen på kan være at opleve/gennemleve smerten fuldt ud, og ved at respektere sine følelser. Sorg er insisterende, og der er kun én vej ud, og det er igennem sorgen. Hvis man gør så meget modstand, at man undertrykker sorgprocessen, resulterer det oftest i, at man får det skidt, bliver ustabil, reagerer uhensigtsmæssigt på tidspunkter, hvor det ikke giver mening, at man skulle reagere så følelsesmæssigt. Sorgen forsvinder først, når man begynder at tage sig af den.

Den skal tages alvorligt, for den kunne ikke tages sig af i barndommen, så derfor er den blevet ’gemt’ til man bliver voksen nok til at kunne håndtere den. Bliver den ikke taget seriøst, kan den udløse angst, mistillid, depression, svækket livskraft. Sorgen er der af en ’god’ grund, og den er vigtig at komme igennem for at kunne blive sat fri fra barndommens traumer.

Når man står ansigt til ansigt med de følelser, som faktisk hører fortiden til via de oplevelser, vil man opleve, at følelserne ændrer sig, når de bliver anerkendt og mødt med omsorg og kærlighed. Men det er også meget, meget vigtigt at bryde tavsheden, at få fortalt hemmeligheden til en, man stoler på. Alene dér forsvinder noget af den magt, fortiden har. Det er ikke nok bare at få forklaret, hvad der sker med én. Det skal også ind og integreres i ens selvforståelse.

Der er så mange ubehagelige følelser forbundet til det at blive seksuelt misbrugt: angst, lavt selvværd, følelsen af at være uelsket, usynliggjort i ens ret til grænser, virkelighedsforvrængning, grundlæggende mistro, skamfølelse, skyldsfølelse, had, vrede, kaos, ensomhed, følelsen af at være anderledes, måske lyst til at dø. Bliver følelserne undertrykt, kan vi få psykosomatiske symptomer eller angst. Det kan blive prisen på at ignorere de følelser, der opstår på grund af overgrebene.

Vrede er fx en helt naturlig reaktion på overgreb. Vreden var måske ikke mulig at vende mod krænkeren/krænkerne, så den blev vendt indad i stedet for, og når man bliver ældre, vil vreden måske blive dulmet med alkohol, stoffer, mad eller trang til selvskade.

De psykiske senfølger kan optræde som psykiske problemer, depression og angst, og det kan få alvorlige konsekvenser for personens livskvalitet. Derudover kan seksuelle overgreb allerede i barndommen være medvirkende til udviklingen af PTSD (posttraumatisk stresssyndrom). Ved PTSD bliver de traumatiske erindringer dissocierede, så de flyder frit i tid og rum. De slår ned uden varsel i form af flashbacks.

De psykiske lidelser opstår fx. ofte i forbindelse med, at den seksuelt misbrugte allerede som barn, som følge af overgrebene, begynder at udvikle et negativt selvbillede præget af bl.a.selvhad, med lavt selvværd til følge. Samtidig kan seksuelt misbrugte også gå rundt med en følelse af, at de mere eller mindre selv bærer på skylden for overgrebene.

Senfølger på grund af incest/seksuelle overgreb bliver beskrevet S Å godt HER, så i stedet for at gentage, er det nemmest at hoppe ind på dette link og læse mere om det.

Det er ALDRIG i orden at misbruge et barn; det kan på ingen måde tolereres!

Jeg har læst disse bøger, som jeg mener, der kan være til gavn, hvis du har brug for viden og forståelse, hvis du på nogen måde har med senfølger at gøre,

om det er som pårørende, som overlever, som studerende, behandler m.m.

Bøger, der er værd at læse:

'Accept, at leve et liv, ikke vinde en krig' af Anna Kåver

'At hele sårene' af Ellen Bass Laura Davis

'At bestige bjerget' af Jette og Lone Lyager

'Barndom byttes?' af flere forfattere

"Farvel, negative sociale arv" af Pernille Gyldensøe

'Flodhesten i hverdagsrummet' af Tommy Hellsten

'Fra kaos til helhed' af Astrid Baun

’Fra interaktion til relation’ af Susan Hart og Rikke Schwartz

'Følelsernes sprog' af Anne Dickson

'Helbredelse af traumer' af Peter A. Levine