Digte, jeg har fundet på nettet

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Følelser:

Hun fortæller sig selv, hun ikke savner ham.
Men inderst inde skriger hendes hjerte efter ham.

- Hun fortæller sig selv, hun har glemt ham.

Men alligevel minder alting hende om ham.

- Hun fortæller sig selv, hun har glemt deres tid sammen.
Men alligevel sulter hun efter at opleve det igen.

- Hun fortæller sig selv, hun ikke elsker ham mere.
Men alligevel græder hun ved hver sang der minder hende om ham

- Hun fortæller sig selv, smerten er væk.
Men alligevel føler hun smerten i hjertet, når hun ser ham.

- Hun fortæller sig selv, hun hader ham.
Men alligevel kan hun kun smile når hun ser ham.

- Hun fortæller sig selv, hun aldrig tænker på ham mere.
Men alligevel ser hun ham i hvert et vindue.

- Hun fortæller sig selv, hun er stærk nok til at klare det hele.
Men alligevel sker det at hun bryder sammen i gråd.

- Hun fortæller sig selv, han intet betyder mere.
Men alligevel ville hun dø for bare at være sammen med ham én gang til.

- Hun fortæller sig selv, hun er ligeglad med ham.

Men alligevel ved hun godt at det i virkeligheden er ham der er ligeglad

med hende.

 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Af livet har jeg lært:

At der er forskel mellem at holde een i hånden
og fængsle en sjæl.

At kærlighed ikke betyder afhængighed
og at selskab ikke betyder sikkerhed.

Jeg har lært, at et kys ikke er en kontrakt
og at gaver ikke er løfter.

At fiaskoer kan bæres med Quindelig ynde og åbne øjne
frem for et barns sorg.

Jeg sår min egen have og pynter min egen sjæl,
i stedet for at vente på at andre giver mig blomster.

Jeg har lært at livet er værd at leve, både i medgang og modgang.

Jeg lærer ved hvert eneste goddag og hvert eneste farvel.

Og til dig - der er nået hertil,
så er ovenstående ikke en ulykkelig kærlighedshistorie
Men en erkendelse af, af min største svaghed
også er min styrke.

 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Sandheden:

Om du søger sandheden eller ej

er ikke det vigtigste

Det vigtige består i meningen af det du søger

 

For sandheden er – foranderlig – tidsbestemt – kulturbestemt

Og hvem er du – at du mener at kunne lære mig sandheden?

Hvorfor skulle din sandhed være bedre end min?

 

Tror du at du kan dømme mig – når du ikke kender min sandhed?

Jeg vil så gerne forstå din sandhed – Men måske er min sandhed bedre for mig.

 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

 

Returbilletten.

Når jeg skal herfra
og sige farvel,
vil jeg se mig om
og sige til mig selv:

Det er ingen afsked
- du kommer igen.
Returbilletten
er i lommen - min ven.

Den er købt og betalt
- prisen er stor.
Den er købt for alt
hvad du undlod på jord.

Det gode du ville, men slet ikke gjorde
De modige handlinger du ikke turde.

Alle de smil, du ikke besvared'
Alle de venskaber, du ikke bevared'.

Alle de bånd, du ikke fik knyttet
Alt det forkerte, du ikke fik byttet.

De bønner for andre, du ikke fik bedt,
Alt det gode hos næsten, du ikke fik set.

De kærlige ord, du aldrig fik sagt
De hilsner og blomster, du aldrig fik bragt.

Har du gjort lidt godt
skabt glæde og sligt.
Det tæller slet ikke
for det er din pligt.

Det var alle de rum
du efterlod tomme,
der købte returbilletten
- den du har i din lomme.

    Et digt af Inger Schiøtt (ISIS)

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hvis jeg skulle leve mit liv om…

Jeg ville turde gøre flere fejltagelser.
Jeg ville slappe af. Være mere smidig.
Jeg ville være mere enfoldig.
Jeg ville tage færre ting alvorligt.
Jeg ville tage flere chancer.
Jeg ville have flere oplevelser.
Jeg ville bestige flere bjerge
og svømme over flere floder.
Jeg ville spise mere is og færre bønner.
Jeg ville måske have flere vanskeligheder, men færre indbildte.

Ser du, jeg er en af dem, der lever følsomt og sundt.
Time efter time, dag efter dag.

Åh, jeg har haft mine øjeblikke, og hvis jeg skulle leve om igen,
ville jeg have flere af dem.
Faktisk ville jeg prøve på ikke at have noget andet.
Kun øjeblikke.
Det ene efter det andet, i stedet for at leve så mange år
med tanke på morgendagen.
Jeg har været en af dem, som aldrig tager nogen steder uden
et termometer, en varmedunk, en regnfrakke, en faldskærm.
Hvis jeg skulle leve om, ville jeg rejse med mindre bagage.

Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg begynde at gå
barfodet tidligere om foråret.
Og blive ved længere hen på efteråret.
Jeg ville danse mere.
Jeg ville unde mig selv flere karruselture.
Jeg ville plukke flere Tusindfryd.

 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

 

Stå ikke ved min grav og græd!
 
Stå ikke ved min grav og græd,
jeg er ikke der, jeg sover ikke.

Jeg er vinden som blæser,
jeg er diamanten som glitrer i sneen,
jeg er solskinnet på det modne korn,
jeg er den milde høstregn.

Når du vågner i morgengryet,
er jeg der som fuglens cirklende flugt.
Jeg er de funklende stjerner
som skinner om natten.

Stå ikke ved min grav og græd,
jeg er ikke der, jeg døde ikke.

"ukendt"

 

Og på engelsk:

 

Do not stand at my grave and weep,
I am not there, I do not sleep.
I am in a thousand winds that blow,
I am the softly falling snow.
I am the gentle showers of rain,
I am the fields of ripening grain.
I am in the morning hush,
I am in the graceful rush
Of beautiful birds in circling flight,
I am the starshine of the night.
I am in the flowers that bloom,
I am in a quiet room.
I am in the birds that sing,
I am in each lovely thing.
Do not stand at my grave bereft
I am not there. I have not left.

                                                                       by Mary Elizabeth Frye

 

 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

 

DAGEN I DAG!

DAGEN I GÅR SLAP DIG AF HÆNDE
DEN KAN IKKE FÅ ANDET INDHOLD
END DET, DU ALLEREDE HAR GIVET DEN.

DAGEN I MORGEN HAR DU IKKE FÅET
NOGET LØFTE PÅ, DU VED IKKE
OM KAN DU RÅDE OVER DEN.

MEN DAGEN I DAG HAR DU.
SOM DET ENESTE DU KAN VÆRE SIKKER PÅ
DEN KAN DU FYLDE MED HVAD DU VIL.
BENYT DIG AF DET.
I DAG KAN DU GLÆDE ET ANDET MENNESKE
I DAG KAN DU HJÆLPE EN ANDEN.
I DAG KAN DU LEVE SÅLEDES,
AT NOGEN I AFTEN TAKKER GUD FOR AT DU ER TIL.
DAGEN I DAG ER BETYDNINGSFULD!
DEN ER DIN!!!!!!


~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Nytårsopskrift:

Man tager 12 gode fuldmodne måneder.
Renser dem for nid og nag og fjerner
eventuelle pletter af smålighed. Del
månederne op i ca. 30 lige store stykker.
Undlad at tilberede alle stykker på en
gang, tag en dag ad gangen. Tilfør hver
dag lige dele mod, kærlighed, arbejde,
frisind, selvrespekt, tålmodighed, håb
og hvile.
Tilsæt så lidt munterhed, et stænk fjol-
leri, legelyst og en god portion humør.
Vær velkommen, Herrens år

 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Året der kommer og går

I januar gør frost og sne kun gavn.
I februar har vi lystig fastelavn.
I marts har viben lagt de første æg.
Og i april alt solen varme vil vor væg.
I maj vi har så mange skønne blomster små.
I juni kan vi nok det første jordbær få.
I juli modnes kirsebærrets søde saft.
Og i august har rugen alt sin fulde kraft.
September – frugt i haven plukkes ned.
Oktober – man til ovnen hugger ved.
November – stormen slår så mangt et skib i kvad.
Sidst i december har vi frelsens glade dag.

 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

 

Det bedste eller det værste:
 

Det bedste er det bedste ved det værste
når alting er nedtur
Men der i naturen er noget godt.
når det bedste ved det værste er,
at nogen har to dage tilbage at leve i,
men ikke et helt liv!

Det bedste ved det værste er,
at man overlever trods smerten,
når man bliver svigtet
Selvom man i øjeblikket synes,
det er det værste af det værste

Det værste af det bedste kan
være værre end det bedste
Hvem siger, at det bedste er bedst
og det værste værst.
Hvem siger,
at det værste ikke er bedst for nogen
eller det bedste er værst for nogen.
Når jeg mener noget er bedst for mig,
er der andre, der mener, det er værst.

Så hvad er egentlig bedst
Det værste eller det bedste

Så er det bedste det bedste af det værste
?

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
 

VORES BRYLLUPSDAG!

"Bryllupsdagen er nået"
8 år er gået!

Meget i livet har vi hinanden budt,
Meget i tiden.. har jeg ofte fortrudt!

Du har været mod mig så sød og givende,
Din kærlighed til mig, har været fast og blivende!

En ting står mig klart når jeg ser på dig,
Dit søde væsen, er støtten på min vej!

Måske har jeg Ofte taget dig alt for givet!
Men min kærlighed til dig, er for Alt i livet!

En søn har vi skabt, til stor glæde og gavn.,
Tak for de år vi sammen har haft!

Modgang i livet er næppe så sært,
Men meget for mig er stadig så svært!

I årene har der tit været en byrde,
Tiden har ikke gjort det nemmere at styre det!

Skulle jeg ha' svigtet på kærlighedens vej,
Siger jeg, som jeg for sjældent har sagt til dig...
"Søde Jønne".. af hele mit hjerte, så elsker jeg dig!

 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

BEKYMRING:

 

Der er kun to ting at bekymre sig om - enten er du rask, eller også er du syg

 Hvis du er rask

er der ikke noget at bekymre sig om

 Hvis du er syg

er der to ting at bekymre sig om - enten bliver du rask, eller også dør du

Hvis du bliver rask, er der ikke noget at bekymre sig om

Hvis du dør

er der to ting at bekymre sig om - enten kommer du i Himlen, eller også kommer du i Helvede

Hvis du kommer i Himlen

er der ikke noget at bekymre sig om

Men hvis du kommer i Helvede

får du så vanvittigt travlt med at hilse på alle dine venner - og så vil du slet ikke have tid til at bekymre dig :)

 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

OPSKRIFT PÅ SLADDER.

 

Man tager 1 g 'Sandhed' og blander med 1 L 'Løgn'.

Så tilsætter man 1 tsk 'Sig det ikke til nogen',

rører det sammen, og lader det gå gennem en si af 

'spydigheder'.

Derefter hældes det på en krukke 'skadefryd', og det 

hele står og gærer i nogle dage, mens man rører

jævnligt i det.

Nogle få dråber af denne ekstrakt i et selskab, og

en eller andens ellers pletfrie rygte er ødelagt.

 

Home

opdateret 19/02-2017